af Simon Griis
Tanker omkring talværdien af navne og ord kaldes gematri. Dette har været kendt og brugt af jøder og kristne til alle tider. I visse former optræder gematri som indviklede regnestykker, som man nok må henlægge som spekulationer. Men bl.a. Indenfor kristenheden er det alment kendt, at der altid har været tænkt i sådanne baner.
I Det hebræiske og det græske alfabet har hvert bogstav en talværdi: a=1, b=2 osv. I gematriens enkle form udregner man blot den samlede værdi af f.eks. Bogstaverne i et navn. Dette er ikke baseret på underfundige spekulationer eller indviklede regnestykker, og er så alment, at selv et værk som Gads Bibelleksikon behandler det som en selvfølgelig ingrediens i den kristne tro.
Når det gælder dyret i Åbenbaringen 13, har tallet 666 som identifikation været centralt for kristne gennem alle tider. Tallet er en kode brugt af Johannes, og da nøglen til koden ikke er helt tydelig, er der gjort mange tanker omkring tallets betydning.
Selvom vi, 2000 år efter, kan have svært ved at se betydningen, er der ingen tvivl om at Johannes´ læsere på hans egen tid, vidste, hvad han her skrev om. Johannes skrev til de 7 lilleasiatiske menigheder (Åb. 2+3) og han skrev til dem for at blive forstået (Åb.1.3). Dette var altså ikke volapyk for dem. Når Åb.13.18 tilligemed siger, at det drejer sig om at have visdom, og at den, der har forstand kan udregne dyrets tal, er det åbenlyst, at der efter Johannes´ mening var mennesker, blandt hans læsere, som havde forstand til at udregne dyrets tal, og derved fremkomme med en identifikation.
Der er specielt to metoder, som har været anvendt i tydningen af tallet 666, og nogle mener at svaret skal findes i en kombination af de to. Den ene er tallets symbolske mening. I talsymbolikken står f.eks. 3 for den treenige Gud, 7 er det fuldkomne tal, 8 er Kristi tal. 6 er menneskets tal, og da dyret har tallet 666 (et menneskes tal, Åb.13.18) bliver dette kulminationen på al den ophobede menneskelige synd, ondskab og oprør mod Gud.
666 er et tal med specielle egenskaber. Her indgår trekantstal. 1+2+3+4+5 ....... +34+35+36 = 666. Tallet 666 er et trekantstal for 36. Tallet 36 er et trekantstal for 8 (1+2+3....+7+8=36). Hvilket leder tanken hen på den 8. konge i Åb.17.
Den anden tolkning er som nævnt gematrien. Fra et kristent skrift fra det 2. årh. kender vi talværdien af navnet Jesus. Denne værdi er 888 (De kristne sybillinske orakler Ca. 125 e.kr.). (Dette kunne udvides om nogen vil det: Talværdien af Herre er 800 (8x100), af Kristus 480 (8x60), af Messias 656 (8x82) osv)
Når udregningen af Jesu tal er 888, kommer Antikrist til at stå som modsætning, idet udregningen af hans navn er 666. Han bliver *Anti* altså *modsat Kristus*, eller måske snarere efter egen opfattelse "Kristi spejlbillede", *som* Kristus, dog uden i virkeligheden at være det. Han ønsker at være Kristus(8), men er, når alt kommer til alt kun et menneske(6).
Vi har kun tallet 666, og et udsagn om, at det skjuler en stor hemmelighed. Mange har gennem tiden prøvet at henføre tallet til et navn og dermed afsløre Antikrist. De sidste mange år har der været utallige meget farverige forsøg på at afsløre Antikrist, og bl.a. Hitler, præsident Obama, Bill Gates, Prince Charles, internettets www og mange andre er blevet udpeget.
Selvom det er meget spændende at studere Bibelens talsymbolik og gematri, så er det tidsspilde at bruge sin energi på disse fantasifulde fabler. Én af de fejl, som ofte bliver gjort er den at tro, at tallet 666 er det samme som 6 - 6 - 6. Når man f.eks. udpeger internettets til at være den store Antikrist, så er det ud fra en forestilling om, at www, der har talværdien seks seks seks, svarer til de 666 i Johannes Åbenbaring.
Men Antikrists tal er ikke seks seks seks.
Det er hexakósioi hexekonta héx (???)
Altså 600 60 6. Dette er en meget nyttig oplysning. Den vil spare dig for meget spildtid, og den vil hjælpe dig til ikke at falde i fantasters og fanatikers hænder.
Her gælder det Visdom! Den, som har Forstand ...!
Blandt andre skrøner kan nævnes, at Ronald Wilson Reagan havde seks bogstaver i sit første mellemste og sidste navn (på engelsk), at den første Apple computer blev solgt for § 666,66, og at Stanley Kubrick døde 666 dage før 1. januar 2001.
I virkeligheden virker det som om Johannes selv og hans læsere kendte navnet, hemmeligheden, som Johannes omtaler. Hvis det er tilfældet, da har det været nemt for dem at udlede, hvad Johannes mente med tallet 666, og samtidig har det været skjult for udenforstående, som ikke kendte til jødisk (og kristen) gematri.
Her spørger man sig selv, hvorfor det er nødvendigt for Johannes at skrive i kodeform, og derved holde et så centralt emne hemmeligt i dette brev til menighederne (Åbenbaringen). De fleste mener vel, at når Johannes finder det nødvendigt at omtale dyret på denne "tågede" måde, i stedet for at tale klart, så grundes det i, at dyret er en romersk kejser. Dersom dette er tilfældet, skulle de kristne i de lilleasiatiske menigheder forholdsvis nemt kunne identificere, hvem dyret egentlig er.
Kejser Nero var den første kristenforfølger, og han er da også op igennem kirkehistorien blevet udpeget som den, Johannes taler om. Hans navn Neron Kaisar har på hebræisk talværdien 666. Nrwn Csr: 50+200+6+50+100+60+200=666.
Her kommer vi til noget interessant. Nogle grundskrifter (bl.a. Codex C, og ifølge Tischendorf yderligere to i dag ukendte manuskripter) har tallet 616 i stedet for 666. Man undres over, at et så vigtigt tal, som dette, der har været genstand for så megen opmærksom, ikke kan holdes *rent* i grundskrifterne. Men det har måske sin forklaring, for mens Neron Kaisar på hebræisk har talværdien 666, har navnet i sin latinske form lige præcis en talværdi på 50 mindre, altså 616. Forskellen i tegnsætning mellem 1 og 6 er minimal, og nogen har ment, at ændringen i manuskriptet er sket forsætligt, ud fra kendskab til dyret som kejser Nero, og af hensyn til de "latinsk-sprogede" læsere.
Johannes skriver om en fjern fremtid, men samtidig indgår hans egen tid på en sådan måde, at hans læsere har mulighed for at følge med. Og her kommer vi så til Neros placering som Åbenbaringsbogens store dyr og hans placering i kejserrækken.
Åb.17.8-11 indledes igen med kravet til visdom for at forstå, hvem dyret er, og sætter de to skriftssteder i forbindelse med hinanden. Johannes siger bl.a.
"Dyret... har været og er ikke mere"
"...De skal undre sig, når de ser dyret, som har været, men ikke er mere, og dog skal komme"
"De syv hoveder... er også syv konger. De fem er allerede faldet, den ene er der, den anden er endnu ikke kommen, og når han kommer, skal han kun blive en kort tid"
"Og dyret, som har været og ikke er mere, er selv den ottende, og er dog en af de syv..."
En almen holdning er den, at Johannes her taler om 8 på hinanden følgende kejsere. Man diskuterer hvorfra og -til kejserrækken skal gå, men det mindsker ikke denne tankes troværdighed.
Diskusionen går bl.a. på om man skal starte kejserrækken med den første, i vore dage, accepterede kejser; Augustus, eller om man skal starte rækken med Julius Cæsar, under hvem "demokratiet" blev opløst (Det sidste støtter bl.a. historikeren Flavius Josefus, som var Johannes´ samtidige). Debatten går også på, hvornår Johannes fik sit syn, om det var som traditionen siger, år 95-96 i eksil på Patmos under kejser Domitian, eller om Åbenbaringen egentlig er skrevet så tidligt som før Jerusalems ødelæggelse i år 70.Et forslag på kejserrækken er som følger:
Augustus
Tiberius
Caligula (37-41)
Claudius (41-54)
Nero (54-68)
Galba (nåede kun at regere i 6 måneder)
Otho (nåede kun at regere i 3 måneder)
År 68-69 er "firekejseråret" hvor 4 kejsere regerede i ganske kort tid. Galba, Otho, Vitellius og Vespasian. Om dette er rigtigt, slår vi endnu en flue, idet vi kan rykke affattelsen af Åbenbaringen til år 69, og får derved forklaringen på, hvorfor Johannes ikke nævner Jerusalems ødelæggelse i sit skrift (men det er et helt anden, og meget interessant studium)
(Dette er blot én måde at se på de syv konger på. Der er gjort andre redegørelser, men at Johannes her på den ene eller anden måde henviser til kejserrækken er én af de gængse kristne forståelser)
Åb.13.1 siger, at de syv hoveder havde gudsbespottelige navne på sig. Her skal nævnes at de romerske kejsere gav sig selv titler, som skulle åbenbare deres guddommelighed, hvorved de spottede jødernes og de kristnes ene og sande Gud. F.eks. Divus og Sebastos, som betyder guddommelig. Nero kaldte sig selv Verdens frelser.
Dersom Johannes skrev, og hans læsere forstod Nero som det store dyr, ser vi ud fra kejserrækken, at han er én af de 5 første kejsere. Men hvad var det nu, der var så interessant her. Han var, er ikke, men skal komme igen - symboliseret ved den 8. konge. Her opstår forestillingen om Nero Redivivus, den genopstandne dæmoniske Nero.
I store dele af romerriget troede man ikke på, at nero var død før mange år efter hans bortgang. Dette er bl.a. nævnt af den romerske historiker Tacitus (Hist. II 8). Efter andre forestillinger var Domitian den 8. konge og derfor den genopstandne Nero, mens andre igen taler om en genopstanden Nero ved tidernes ende.
Som sand modsætning (Anti) til Kristus, skal Nero fare til dødsriget, men en dag opstå som dyret/Antikrist, Satans ultimative redskab i det endelige opgør med Gud. Nogen mener her, at Antikrist skal komme i *Neros ånd* som det var tilfældet med Elias og Johannes døber, mens andre ser dette som en virkelig genopstandelse, hvorved Nero indtræder i en helt speciel position i forhold til den øvrige menneskehed, idet han går til afgrunden, hvor han holdes i varetægt indtil den dag, da han, som en anden Kristus, skal genopstå.