|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Udgraverne havde endnu ikke fundet indgangen til nogen hule, som kunne huse Arken. Arbejdet var udmattende og gik sagte, mens lastbil efter lastbil med skrot, blev fragtet bort.
To år gik, og de tre mænd var trætte og ganske modløse. På denne tid gravede de en ganske smal grøft langs klippefronten, og der var bare plads nok til, at en mand kunne grave ad gangen. Så de gravede hver sin gang, mens de andre to tog et hvil på højen over.
|
|
|
|
Englen som åbenbarede sig Mirakel nr. 4.
|
|
|
|
Pludselig en dag, mens Ron Wyatt gravede i bunden af grøften, så han op, og der stod en vældig høj mand klædt i typiske arabiske klæder.
|
|
|
|
"Gud velsigne dig, Ron Wyatt, for det du gør!" "Hvem er du? Hvordan ved du, hvad vi gør?" "Jeg ved alt." "Bor du her omkring?" "Nej, det gør jeg ikke." "Hvordan kender du mit navn? Hvor kommer du fra?" "Jeg er akkurat kommet fra Syd-Afrika, og er på vej til Det Nye Jerusalem. Gud velsigne dig!"
|
|
|
|
Ron hoppede op, i det manden gik derfra. Da han kom til toppen af grøften, spurgte han de to andre hvilken vej manden tog. De havde ikke set nogen mand. Da forstod Ron, at en engel var blevet sendt for at sætte mod i dem. Dette var mirakel nummer fire.
|
|
|
|
Mirakel nr. 5.
|
|
|
|
Med fornyet entusiasme gravede de til de kom til et sted, hvor de fandt tegn til en huleindgang. Dette var i januar 1992, og fire år efter Ron forklarede antikvitets direktøren om Jeramias mudderhave. De åbnede hurtigt hulen, men den var for lille til, at nogen af dem kunne krybe ind. Derfor gav de en fakkel til en lille dreng, som var sønnen til araberen, som var medejer af stedet. Han klatrede ind, men kom hurtigt ud igen, hvid som et spøgelse.
|
|
|
|
"Hvad er det, som er derinde? Hvad er det som er derinde?" spurgte han, men nægtede at fortælle nogen hvad han havde set.
Hullet blev udviddet, så det var stort nok for Ron til at krybe igennem. Klokken var 14,00 den 6 januar.
|
|
|
|
Ron opdagede, at han var inde i et stort rum, som målte ca. 6,6 m. Fra indgangen til bagvæggen, var der ca. 4,2 m. bredt og 2,4 m. højt under taget. Der, lige foran ham, var hellige genstande fra Salomos tempel. Brændofferalteret, skuebrødsbordet og røgelsesalteret. Disse var dækket med huder, hvor der var blevet placeret tømmerlægter over, og over disse igen var der bunker af sten.
|
|
|
|
Men Ron opdagede, at bag i hulen var der placeret noget andet, som var bygget ind i væggen således, at bare toppen var synlig. Mens øjnene vænnede sig til mørket, gik det op for ham, at han så på to keruber med udstrakte vinger over Nådestolen.
|
|
|
|
Det var Pagtens Ark!
|
|
|
|
Ron faldt sammen og besvimede. Han var ikke ved bevisthed i 45 minutter. Da han kom til sig selv, krøb han ud og fortalte om opdagelsen. Antikvitets direktøren blev informeret, og han skyndte sig til udgravnings stedet, og begyndte at gå ind i hulen. Men da han gjorde det, kollapsede hans ryg, og han måtte fragtes til sygehuset, hvor han forblev lam i næsten to uger. Senere hørte man ham sige, at han aldrig ville prøve at gå ind i hulen, hvor Pagtens Ark var igen. Dette var mirakel nummer fem.
|
|
|
|
Mirakel nr. 6.
|
|
|
|
Ron tog et polaroid kammera ind i hulen, og fotograferede Arken. Ved fremkaldelsen viste det sig, at billedet var tåget, ikke over det hele, men kun der hvor Arken var. Da prøvede han at bruge et 35 mm. kamera, men da disse billeder blev fremkaldt, var de også tågede. Da blev et videokamera brugt, og effekten var den samme. Noget mærkeligt skete for at hindre verden i at se Arken. Dette var mirakel nummer seks. Jeg har nu fået set billederne fra videoen, og alt er helt klart, bortset fra der hvor Arken hviler, og foran den er en gylden dis. Ron har lavet en skitse af hvad han så, og keruberne har menneskelig form, med vinger spredt ud over Arken.
|
|
|
|
Mirakel nr. 7.
|
|
|
|
På dette tidspunkt bestemte en jødisk embedsmand at standse alt arbejde på stedet. Dette var et alvorligt slag, og Ron og hans venner bad om, at Gud måtte ophæve bestemmelsen. Bønnen blev besvaret næsten med det samme, for manden fik et hjerteanfald og døde. Dette var mirakel nummer syv.
|
|
|
Mirakel nr. 8.
|
|
|
|
En anden mand viste stor nysgerrighed for hvad der skete. Han prøvede at udfritte Ron, om hvad han gjorde og hvordan han arbejdede, men Ron nægtede at give nogen informationer. Men denne mand var meget udholdende, og fulgte efter arbejdstemaet i al hemmelighed, til han til sidst fandt ud af, hvad de holdt på med. Han indkaldte til en pressekonference næste morgen kl. 09,00, hvor han var forberedt på, at råbe hemmeligheden ud til alle. Men næste morgen kl. 08,00, blev han fundet i en blodpøl i en sidegade. Han var blevet skudt af PLO for en helt anden sag. Dette var mirakel nummer otte.
|
|
|
|
Da de jødiske autoriteter fik at vide om fundet, blev de sat i en vældig vanskelig position. I landet boede der religiøse ekstremister, som ikke ville lade sig stoppe af nogen ting, hvis de bare kunne få Arken at se og vide, at den var ægte.
Der havde allerede været forsøg på, at sprænge klippemoskeen; arabernes hellige plads, som hviler over stedet, hvor Abraham skulle ofre sin søn Isak. Moskeen ligger på tempelpladsen, og mange jøder ville gøre hvad som helst for at få den fjernet således, at de kunne få bygget et nyt tempel op på stedet. Opdagelsen af Arken ville være den største hændelse til at anspore dem, men det ville resultere i en "hellig krig" i midtøsten med utænkelige grusomheder og ødelæggelse.
|
|
|
|
Resultatet blev, at det Israelske Parlament bad Ron om, at bygge en dør til hulen, dække den med jord, og plante krat for at skjule stedet. Og sådan har det været i de sidste fjorten år. Jeg har ingen anelse om, hvad den Israelske regering har planlagt for dette år, men om de bestemmer sig for, at publisere fundet af Arken, må jeg lure på hvad der vil ske. Vil Herren tillade det? De mærkelige hændelser indtil nu indikerer, at Gud endnu er meget interesseret i bevaringen af Hans hellige "møbler".
|
|
|
Mirakel nr. 9.
|
|
|
|
Men selv om vi er kommet så langt, slutter historien ikke her. Jeg nævnte tidligere, at der var en revne i klippen på venstre side af det midterste pælehul, en revne forårsaget af et jordskælv. Det var først da Ron Wyatt undersøgte Pagtens Ark mere detaljeret, at han forstod, hvad han så på.
|
|